FREMTIDSFULDMAGT
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der kan sættes i kraft, hvis du ikke længere selv kan varetage dine egne personlige og/eller økonomiske forhold som følge af sygdom el.lign. Du kan selv udpege en eller flere personer til engang i fremtiden at tage over, hvis du på et tidspunkt mister evnen til selv at tage dig af dine personlige og-/eller økonomiske forhold.
Med fuldmagten får fuldmagtshaver mulighed for at træffe beslutninger om for eksempel bankforretninger eller personlige beslutninger vedrørende pleje og omsorg.
Det kan f.eks. blive relevant ved sygdom, svækket mental funktion el. lign., hvor du ikke længere selv er i stand til at varetage disse forhold. Fremtidsfuldmagter skal oprettes og underskrives digitalt med NemID. Herefter skal den vedstås for en notar ved den lokale byret.
Såfremt du er fritaget for digital post, kan du i stedet få oprettet en skriftlig fremtidsfuldmagt som i modsætning til den digitale fuldmagt skal vedkendes hos Familieretshuset.
VI KAN BLANDT ANDET HJÆLPE DIG MED AT UDARBEJDE:
- Fuldmagt for dig selv med en eller flere af dig ønskede fuldmagtshaver
- Fuldmagter for dig og din ægtefælle med jeres børn som fremtidsfuldmægtige
Vær i øvrigt opmærksom på, at det koster 300 kr. hos notaren, i forbindelse med vedkendelsen af fuldmagten.